Kender I godt den der følelse når datoen rammer d. 31-03-18 og hende man ser har fødselsdag på mandag. Og jeg aner vitterligt ikke hvad jeg skal købe til hende.
Nu har vi set hinanden et par gange. Det har både været til det ene og det andet såsom frokost, aftensmad og en tur i svømmehallen mm. Og alt hvad der hører til efterfølgende. Men om det skal være en romantisk tur til et eller andet afstressende spa-hotel… Det ved jeg nu ikke rigtigt.
Jeg kunne selvfølgelig også bare lette røven selv og lave en god omgang bøf med lidt kaninfoder til. Hertil en kæmpe pakke chokolade og en varm dyne til senere. Men man kunne måske også finde på noget lidt andet…
Jeg har jo som sagt set hende et par gange og lagt mærke til at hun er simpelthen så behåret på arme og ben. Nu ved jeg ikke lige om det er fordi at kvindemennesket ikke magter at barbere sig. Men det går skisme ikke herhjemme hos far da. Så min overvejelser har også ligget på en hyggelig aften med massage og hertil køber jeg noget hårfjerningscreme som måske vil kunne afhjælpe problemet.
Spørgsmålet er så bare hvordan hun lige kommer til at tackle den situation…. Eller nærmere hvor jeg tackler det hvis hun reagerer voldsomt på det. Men nu må vi se.
Jeg tror godt at vi alle sammen kan blive enige om at når man har haft en hård dag ude på pladsen, man kommer svedende hjem og knapper en bajer op og finder det hurtigste i køleskabet for at få noget indenbords. Herefter går man totalt i koma på sofaen. Man ligger i sin T-shirt med underbukser på og herefter kravler konen op og ned af en og man kan bare mærke de hår der kilder en hele vejen op og ned af kroppen. Om det så er på arme eller ben. Det er sgu bare ikke særlig lækkert når kvindemennesket er så behåret at det kan mærkes!
Så ved i hvad. Jeg tror vist at valget ender med at blive en hårfjerningscreme og en hyggelig aften, så vi kan få gjort kål på det lille problem. Nu må vi se hvordan hun tager det, ellers så tager vi den sgu derfra!