• Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Forside
  • Om mig
  • Kontakt

Hustru vs Mandehørm

En fritidsblog for mænd

DIY MANCAVE

28. november 2017 by Søren

Du synes selv du er en rigtig mand ikke? Som en rigtig mand, skal man(d) kunne finde ud af lidt af hvert. Og man skal helst være sådan en handy en af slagsen, der er både om man er i et forhold eller ej.

Nu vil jeg fortælle lidt om hvordan du kan lave din helt egen mancave, men det kræver jo nok et rum, eller en stue (hvis prinsessen ikke er fundet endnu). Bor du sammen med en dame, så kan du læse videre herfra, når du har fået forhandlet dig et rum hjem til projektet!

Med rummet på plads, har du nu fået sikret dig det grundlæggende, fundamentet om man vil! Så godt så langt!

Nu kommer vi til den svære del, nemlig hvad i alverden sådan en mancave skal bestå af! Der er uendeligt mange muligheder, og det kommer helt an på hvordan du er som menneske, og hvad du er til. Nogle kan lide det enkelte setup, uden for meget virvar, andre vil gerne have det gennemførte setup, hvor alt skal spille, helt ned til mindste detalje. Og så er der anarkisterne, de kan bare godt lide det råt og rodet!

Her har jeg fundet nogle eksempler på mancaves rundt om i verden! Husk nu at blive lidt inspireret!

Et opslag delt af Freehold Building Group (@freeholdvancouver) den 14. Feb 2016 kl. 9:07 PST


Her er det en fyr fra Staterne, som har fået indrettet sig den ultimative mancave! Han har ikke sparet på kreativiteten, og mon ikke han har haft et par af gutterne ovre for at give en hånd med. Som man siger, så kan motorcykler kun komme op at flyve, hvis man står sammen! Til sidst, så vil jeg lige notere mig, at der nok er en kvinde med inde over her også, eller at det alt fald skal være lidt universelt. Normalt er rød ikke ligefrem mænds fortrukne farve! Respekt herfra!

 

Et opslag delt af The Games Room Company ?? (@thegamesroomco) den 20. Mar 2016 kl. 1:14 PDT

Her har “kunstneren” været kreativ ligesom ham ovenover! Dog er vi ovre i en lidt anden stil her, det er stadig meget amerikansk, men her har man taget det “to the top”, med CocaCola logo og den retro diner stil! Bemærk, alt kan lade sig gøre, men en mancave er ikke nødvendigvis gratis at lave, så husk altid at have det i mente!

 

Et opslag delt af Grey Sky Films (@greyskyfilms) den 17. Mar 2016 kl. 9:12 PDT

Endnu en amerikaner eller skal vi sige en “Californier”. Her ser du den simple mancave, som er noget mere opnåelig end nogle af de andre, som jeg har linket til. Det behøver ikke koste en formue for at være lækkert. Han har brugt lidt bannerplakater som vægpynt og ellers bare anskaffet sig et pænt skrivebord og holdt god orden. Det er i sidste ende sans for detaljen, som tæller. Hver gang!

 

Et opslag delt af @artyelparty79 den 4. Mar 2016 kl. 7:35 PST

Sidst, men ikke mindst! Et bud på det mere rå layout. Her har man valgt at lave det hele lidt mere kaotisk end de andre eksempler. Det er der også en god grund til, for kaos kan også være awesome. Væggen her er fuldt med en masse forskellige ting, lige fra en dartskive til deiverse flag og plakater. Og som rosinen i pølseenden, er der naturligvis et lille barbord i midten og en retro ventilator i loftet! Råt, med råt på!

Nu har du set en række eksempler på mancaves, og bare rolig, selvom dit eget resultat ikke ender med at se lige så godt ud, er det hvad du selv synes der tæller. Mancaves kan laves på rigtig mange måder, og jeg har udarbejdet en lille huskeliste til dig der gerne vil i gang!

Huskeliste:
– Find et egnet rum i dit hus, lejlighed eller brug dit eget værelse, hvis du ikke er fløjet fra reden endnu
– Aftal med din partner, mor, bror, osv., om det er i orden du bruger et helt rum til at lave en mancave
– Brainstorm: Hvad vil du gerne have i din mancave, evt. et tema?
– Lav et budget. En mancave koster penge, og det kan hurtigt løbe op, hvis ikke du passer på
– Find tiden til det. Ikke lav projektet forhastet, så bliver resultatet aldrig godt
– Tal med gutterne, måske nogle af dem gerne vil hjælpe eller endda være med til at “dele” caven (og udgifterne)
– Brug de rigtige materialer og det rigtige værktøj. Pas samtidig på dit værelse, måske du flytter en dag
– Find fede effekter (alt efter temaet) en tur til den lokale genbrug eller lokale losseplads, kan hurtigt give inspiration (og awesome ting at hænge op) Er du lidt doven, kan DBA til nøds også bruges!
– Byg det! Brug det! Nyd det! Husk! Sans for detaljen, og ikke kig hvad de andre har lavet, fokuser på det du selv har lavet og vil lave!

Jeg håber du har fået lidt ud af mit lille skriv her: Jeg ved godt det ikke er 110% detaljeret, men det er vigtigt for mig at understrege at meget af det er op til dig selv, ja faktisk næsten det hele. Nok kan jeg give dig inspiration og skrive om fremgangsmåder, men når rummet skal bygges er det kun dig der ved hvordan det skal se ud. Nogle kan nøjes med en lædersofa, nogle højttalere og så ellers en projekter og lærred, for at være kørende. Andre slår sommerferien i stykker (sammen med sparegrisen) og går absolut all-in.

Alle kan være med på det her. Alle kan lave sig en mancave. Alle kan ikke have den samme mancave. Alle mancaves er fede, uanset hvad! Kun fantasien sætter grænsen!

Skrevet i: Hjemmet

Primær Sidebar

Om mig

Hvem er jeg egentligt? Det får du svar på nu. Mit navn er Søren og jeg er 36 år gammel. Jeg bor i Sorø på Sjælland, og arbejder til dagligt som projektleder i byggebranchen.

I min fritid går jeg meget op i min træning samt mine venner. En kone har jeg ikke fundet mig endnu, men kommer tid, kommer råd! Det hele skal nok nåes! Og som du nok har opdaget, så holder jeg meget af at dyrke det mandelige, om det skyldes for meget testetoron ved jeg ikke, men i hvertfald skal der helst ske noget, og også gerne en hel masse. Jeg elsker at lave projekter samt opdage nyt, for ikke at glemme fodboldaftener med gutterne. Det lyder kliche og det er dog også helt klart, men jeg elsker! Øl, snacks og så en god omgang bold! Det er lige mig!

Jeg håber du vil få gavn af min blog, og at det måske kan hjælpe dig til at blive endnu mere maskulin eller måske hjælpe dig til at finde dig selv? Det blev lidt ømt, men hvem ved!

God fornøjelse!

Copyright © 2025 · Magazine Pro on Genesis Framework · WordPress · Log ind